1.
Så går jeg såmænd rundt i Aarhus,
og jeg går og nyder det.
Jeg går med min lille søn,
som Gud har sagt det.

Min sovende dreng er i barnevognen,
en dreng, der er ved få tænder.

Som jeg går her
fornemmer jeg,
at Gud er på vej.Så jeg siger:
Velkommen til dig Gud,
du store halleluja musikant,
der blæser i englebasuner.

Jeg danser af sted
med en dejlig dreng i hele byen
i en barnevogn
og jeg er far,
jeg kan knapt skue dimensionerne i det,
for der er en meget stor
horisont i sådan en lille dreng,
som man har været med til
at bringe til verden
og skal være med til
at skabe en tilværelse for.

2.
Jeg fornemmer også den nye tid,
der kommer ind over os.
Vi nærmer os en fantastisk tid.

Se al den røgelse,
disse kludetæpper,
med den fine silke,
midt i alt dette lys,
nu nærmer Gud sig igen.

3.
Jeg kan fornemme det,
jeg kan mærke det
jeg kan smage det,
skriften får igen en fremtrædende rolle,
nu er vi igen ved at begynde at tro på Gud,
for Gud er her –
den store halleluja musikant,

og han vil os noget.

Kig ud over det hele:
Gud er her,
og han er alle vegne.

Jeg danser af sted
med barnevognen på en sky,
som hvide kjortler i den blå,
blå
lykke –
Min dreng og jeg går her
i nordens indre Istanbul.
Vi er i Aarhus.

Vi går i centrum af noget nyt,
som er noget gammelt,
en smeltedigel midt i kulturen,
hvor vi udveksler alt,
og det, der kommer ud i det hele:

Gud er her igen.

4.
Det er en sand indsigt,
nu skriver jeg om Gud,
som lyset, der skinner ind
og ud,
denne kasse af lys, som nu sprænges,
og det vælter ud med visdommens ord,
der spredes ud i verden –
det hele er smeltet sammen,
Gud er en kraft,
som vil det hele,
og som ikke skelner.

Nu er han ved at være helt henne ved mig,
jeg kan se, han er der,
jeg kan høre, han er der,
jeg kan mærke, han er her,
nu er Gud helt præsent.

5.
Vi danser for Gud –
Min dreng og jeg
for nu er Gud nær.

Vi kører rundt og rundt,
og vi er i en sky.

Vi er lettet fuldstændig op i skyerne,
nu er vi helt væk,
vi er tæt på at blive en del af selve Gud.

Vi er Gud.

6.
Men alligevel så er vi ikke Gud,
det må vi endelig ikke bilde os selv ind,
vi er jo overhovedet ikke Gud.

Vi er mennesker,
vi er ganske almindelige mennesker.
Min dreng og jeg.

Gud skal ud i hele verden,
det er igennem kristendommen,
det er igennem islam,
det er igennem hinduismen,
og det er igennem buddhismen.
(Selv om de ikke tror på Gud,
men det er lige meget.)

Gud skal ud i verden,
oh, han på vej,
nu kommer han,
han er helt utrolig på vej ud i verden.

7.
Se der kommer han,
han kommer først lidt slentrende
i små ryk frem og tilbage,
der er han vor mand:
Gud er på vej.
Til en helt utrolig religiøs rytme,
han er på vej.
Og han kommer,
nu er han på vej,
der kommer han,
kigger lidt ind ad vores vinduer,
der står de mennesker,
som også skal komme til at følge ham.

Menneskene bevæger sig,
alt bevæger sig,
måske er det verden, der bevæger sig,
måske er det Gud, der bevæger sig.
Måske er det Gud og verden,
der bevæger sig i forening,
måske er Gud den evige bevæger,
der bevæger alt, inklusive sig selv.

8.
Vi er helt oppe at køre over Gud,
han er kommet til os,
han er her i vores gader.

Gud står og synger ved opgangene
og blæser i englebasuner
ved vores fine lejligheder.
Vi kan se ham på gaden
i det fantastiske sollys,
ude i horisonten, hen over hustagene,
han stiller sig i solen,
han er solen,
hvor der bygges en ny moske,
hvor der bygges en ny synagoge,
hvor der bygges nye kirker,
over det hele.

Gud er kommet,
han er her lige for vore fødder,
han er lige over vore hoveder,
han er henne ved grønthandleren.

9.
Og han siger: ”Kom nu dans,
dans med mig til livet,
det er jo sat i gang,
bare dans,
dans,
der er ikke noget helvede.

Jeg kan være hvor som helst,
jeg kan være en mursten i en mur,
et blad på et træ
en dråbe i regnvejret,
en solstråle i dagslyset,
jeg kan være over alt,
være en udelelig del af alting.”
“Se nu den lille dreng,
som kører med sin far rundt i gaderne,
han sover i barnevognen,
faren er lykkelig,
den lille dreng er lykkelig.
“Jeg er kærligheden,
og jeg kommer med kærligheden.”

10.
Gud vil give os det hele,
og han vil ingenting have tilbage,
er det ikke bare fantastisk?

Det er forbrugersamfundets
helt utrolige idealsamfund.
Alting er en gave,
og man skal ingenting betale,
det hele er en gave.
Vi kan få alt,
alt omkring os er gaver,
vi kan få det hele,
det er gaver,
vi går og kigger på, overalt,
og måske bliver vi så taknemmelige,
og måske tænker vi,
at det også er de andres gaver,
for det er de,
det er alles gaver,
gaver til alle fra alle.

11.
Gud er summen af alle mennesker,
der er noget af ham i alle,
ikke bare som en del,
men Gud er fuldt ud
til stede i alle på en gang,
så her er Gud
i de andre, i mig og min lille dreng.

Gud er skyerne,
han er himlen,
han er gennemsigtig,
måske nemmest at fastholde
i disse simple ord.
Han er en halleluja musikant,
der trutter i englebasuner.

Det gør ikke noget,
at vi er dumme,
at vi er skøre,
at vi er forkerte,
det hele er okay.

Vi er alligevel tilgivet,
hvis vi gør noget forkert,
fordi Jesus fandt på,
at vi var tilgivet for alle vores ugerninger,
som i virkeligheden ikke er så mange,
for der findes ikke mange onde mennesker.

12.
“Det skal nok gå,
vær ikke bange,
dans du bare rundt i gaderne
med barnevognen med din søn.”
Der er Gud,
han er over det hele.
Ser på alt, hvad han har skabt,
som han har overladt til menneskene.
Og han synes vi har fået fantastisk meget ud af det,
se denne by, Aarhus,
se denne teknologi,
se alt,
det hele,
det er da helt utroligt,
hvor meget menneskene
har udviklet sig,
tænker Gud.

13.
Gud er en spillemand,
han sidder på hjørnet,
han sidder på cafeen,
se der sidder han og blæser
i englebasuner,
spørg den halleluja musikant,
hvor han har det fra:
han har det fra sfærerne,
hvis klaviatur han har opfundet.

Der er ikke noget gemmested,
sort hul eller hult rum i universet,
overalt er Gud,
han er inden- og udenfor,
han er både nede og oppe,
der er ikke noget,
som ikke eksisterer,
det hele er der,
der er ikke noget,
som ikke er,
måske kun Gud,
men så er det også det,
og det griner han da bare af.
“Ha, ha jeg eksisterer ikke”
og vupti,
Gud er her midt i et stort grin.

14.
Jeg danser rundt her
med en lille dreng,
der gør mig lykkelig.
Han har en varm kind,
og den er lidt rødmosset,
ja, i alle mulige hudfarver
Han er sort og gul og hvid og rød,
og han sover stadig.

Der er en helt utrolig glæde
inde i mit hoved,
for Gud er her,
og min lille dreng er her.

Der er en tråd,
der går igennem det hele,
jeg har en sød kone,
vi elsker hinanden.

Gud istemmer lykken med sin guitar,
Guds guitar,
som han spiller på med sine mange hænder.

Der er så megen glæde,
der bare skal ud,
jeg kan gå her
og lade ordene strømme ud.

Jeg ser mig danse rundt i Guds stad,
i Aarhus med min lille dreng i barnevognen,
og glæder mig over Guds gaver.

Gud kommer i mørke,
Gud kommer også ved nat,
der kommer han.

Se ham.

Gud kommer.

Vi skal huske at takke Gud
for al denne lykke –
og gør vi ikke det,

er det også okay.