IMG_2258

Hvis jeg kom under anklage
eller blev mistænkt for at ’tænke noget’
kættersk, ulovligt, sygeligt eller fordømmeligt –
Ville jeg ikke kunne forklare mig selv –
ethvert svar (eller modsvar) vil blot bevise,
at jeg netop tænker det fordømmelige.

Hvis jeg på den måde inkvisitorisk
er kommet i mistænksomhedens søgelys,
hvor mistænksomheden retter sig mod tanken,
får jeg svært ved at bevise min uskyld.
Idet jeg rammes af mistanken –
tænker jeg jo netop det mistænkelige selv.
Mistanken og tanken påvirker hinanden.

Ikke blot ved gensidige projektioner,
men det ligger i tankens natur,
at mistænker man tanken,
ja så tænkes det mistænkte.
Både hos offer og inkvisitor,
demokrat og kætter.