Digt: Ode til Øster Skaarup

20160712_155817

1. På min fædrene gård ”Øster Skaarup”
var de 39 hektar delt næsten ligeligt 
i god og dårlig jord:
Mod vest ved Vilsbøl Plantage lå den sandede hede,
mod øst den mørke, men lerede muldjord.

Hvis det blev storm om foråret,
inden afgrøderne havde vokset sig ordentlig til,
truede markerne mod vest
med at tilsande markerne mod øst.

Når sandflugten var rigtig slem,
ville min bedstefar sælge Øster Skaarup. 
Men min far holdt ved uden kny
da han overtog gården – trods 
det kommende høstudbytte 
tit blev ringe, indtægterne minimale.

Øster Skaarup blev først solgt i 2004,
da min far ikke længere kunne holde til at passe gården. 
Det var fem år før finanskrisen.
Ingen af os søskende ville tage kampen op mod sandflugten.
Det var jo sådan set heldigt nok…

2. Min bedstefar, Harry,
havde købt Øster Skaarup lige før krigen, 
fordi han ikke kunne forliges med sin bror 
om at drive Spanggaard ved Østerild. 
Så hellere forsøge lykken med Øster Skaarup.

Gården var pludselig blevet sat til salg 
fordi ejeren havde gjort en tjenestepige gravid,
mens konen var indlagt på amtssygehuset.

Og den gik ikke i Indre Mission den gang. 
De var nødt til at flytte – til Vejle vist nok…

3. På nabogården boede Jens Møller Pedersen 
Han havde tatoveringer på begge arme
fra sin tid som rigtig sømand. 
Det var på havet han havde tjent penge til at købe gården.

Han sagde til min søster og mig, 
at han gerne ville have rottehaler,
lige som Pippi Langstrømpe,
selv om han var skallet som et æg.
Og at de farlige traktorer stod i rundkreds
og truede med at flyve op
hvis vi ikke listede os forbi dem
med syvmileskridt.

4. Troldborgmanden kørte mælk 
fra alle gårdene på egnen.
Han havde et indforstået smil,
der ikke var til at misforstå.
Han kunne forvandle sig til en hare
og springe rundt blandt husene
og lytte med lange ører til, 
hvad folk sagde bag gardinerne.

Han kunne endda finde på 
at gnide køerne over ryggen, 
så de kastede kalven utidigt.
Det var en slags terror,
børn kunne forstå.

5. Min far skulle altid høre ”Vejret” i radioen 
– ‘Æ Waile’
Høsten kom jo ikke i hus,
hvis vejret ikke ville det.
Roerne kunne risikere at stå
helt til det blev frost om natten,
fordi det havde regnet hele efteråret.

Min far kiggede på barometeret i stuen, 
som han havde arvet fra sin far:
”Det bliver regnvejr igen i morgen.”
Regnede det syvsoverdag
blev det altid regnvejr de næste syv uger.

6. Fra toppen af gravhøjen
på min fars hedemark,
nær Vilsbøl Plantage,
kunne man skimte Vesterhavet.

Min far malede et billede
af Vesterhavet, da han var ung.

Det hænger nu i stuen
hos mine forældre
i deres parcelhus i Nors.

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s