Digt: Onkel Henrys Bornholmer

20160725_082410

Vi tog hen og besøgte gamle onkel Henry
i Klastrup hver gang, der var gået et halvt år
“Han er ungkarl – og en smule ensom,” 
sagde min mor, når det igen 
var tid til besøge onkel Henry.

Han boede på sit gamle husmandssted
og brugte tiden på at læse bøger.
Min far sagde, at han havde læst alle bøgerne
på Østerild bibliotek.
Onkel Henry skulle have gået på seminariet,
men der havde ikke været penge nok
til at uddanne ham.
Nu gik han og passede køer,
mens han tænkte på,
at den ydre verden ikke eksisterede.

Onkel Henry havde i lang tid
haft et dårligt hjerte,
men hjernen den fejlede ingenting.
Vi arvede onkel Henrys bornholmer, 
da han døde. Uret kom til at stå i stuen 
på Øster Skaarup. Det kunne stadig gå, selv om
den var meget ældre end onkel Henry.
“Ting kan jo blive meget gamle,
hvis man passer på dem”, sagde min mor.

(Repremiere)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s