Digt: Min oldefar

69075mChristen Westergaard

Min oldefar Chr. Westergaard,
gårdejer på Kjærgaardsholm ved Nors,
rejste hele tiden til København
som medlem af 
Landbrugsraadet på Axelborg.

Hver uge kørte han fra Nors til Ålborg 
over Vejlerne og sejlede 
derfra til København. 
Kjærgaardsholm måtte passes af
min oldemor Marie, de tre sønner, en datter
tjenestefolk og karlene.

Hvis min oldefar endelig var hjemme
var der bestyrelsesarbejdet i Landbobanken
eller tillidshvervet som formand for Landboforeningen, 
sognerådet eller kreaturhandlen i Thisted. 
Som sognefoged var han Nors og omegns 
myndighed, indtil min bedstefar Harry 
trods alt måtte tage over. Han gjorde en uvurderlig 
organisatorisk indsats 
for udryddelsen af kvæg-tuberkulose i Danmark,
som var meget udbredt på den tid.
Han blev Ridder af Dannebrog.

Han kørte rundt i sin store Vauxhall,
åbnede dyrskuer, mødtes med høj og lav
og talte for en tusindtallig tilhørerskare
på sit jævne thybomål.
(Han kørte også en dame ned,
men det var ikke noget han ville snakke om.)

Med sin fladtrykte næse
– som han fik som dreng, 
fordi han hele tiden gik med hænderne i lommen
og faldt pladask over dørtrinet,
selv om hans mor, Maren Katrine, havde sagt 
han skulle få de hænder op 
– fik han en ubesværet sans
for den jævne og lige vej til indflydelse,
ved at smyge sig uden om
og følge sin vilje.

Den store forfader blev 83 år.
Nu ligger han og troner på familiegravstedet
ved Nors kirke. 
Stadig familiens stolthed og højdepunkt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s