Digt: Ulykken på Øster Skaarup II

68996m, ny lade

Der var for resten også en
anden ulykke på Øster Skaarup.
Under krigen brændte laden,
fordi en tjenestepige 
satte ild til den.
Hun var ked af at tjene på Øster Skaarup
og længtes efter sigende hjem.

Min bedstefar Harry og karlen var ikke hjemme,
da det skete, og min bedstemor Inga
kunne ikke slukke branden alene,
fordi tjenestepigen havde sat ild to steder
– så laden brændte helt ned.

Det var ikke nemt
at få ordentlige byggematerialer under krigen.
Tagpladerne på den nye lade var af cement,
blandet med pap,
i stedet for de meget bedre af asbest.
Det kunne ikke holde i længden.

I 1981, under den frygteligste storm i mands minde,
fløj pladerne af laden som knaldperler i natten.
Laden stod som et pillet skellet om morgenen, 
og gårdspladsen var helt dækket 
med smadrede tagplader.
Men da skulle vi da i det mindste 
ikke være bange for at få farlig asbeststøv
i lungerne.

To be continued…

(Note: Den gang – og vi skal faktisk ikke så mange år tilbage – var alle på landet jo ude at tjene, det var en slags oplæring til arbejdet på landet, også næsten alle mine slægtninge på min fars side var ude at tjene inden de fik deres egne gårde eller husmandssteder, men det var ikke altid lykken for alle…)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s