Hvem er Sputnik? En redegørelse 1

AfSONY DSC

Hvem var Sputnik? Jeg har foretaget en del research på Sputniks liv, som rækker ud over den tid, jeg kendte ham, som vel begrænser sig til et par år. Jeg ved, at han boede i Aarhus fra 1999 til 2010, og i den periode læste han idehistorie med supplering i fransk. Han blev færdig i 2004 på normeret tid, så på den måde levede han fint op til regeringens målsætning, og han var på mange måder en mønsterstuderende, uden at være en brillant akademiker. Men derudover var der intet konformt over ham. Sputnik skrev speciale om Swedenborg. Og det fortjener vel en bog for sig.

Efter kandidateksamen kom han – efter et stykke tid med lidt arbejdsløshed –  til at arbejde inden for et psykiatri-projekt, der i høj grad byggede på anti-psykiatriens indsigter og fransk filosofi. Han begyndte også at arbejde som supervisor via en psykoterapeutuddannelse, og var med i en række eksperimenter ved Skaaruplund Psykiatricenter, indtil denne måtte lukke på grund af flere alvorlige skandalesager, som der også har været skrevet meget om i medier – og som jeg ikke skal komme nærmere ind på her. Sputnik var selvfølgelig også i berøring med disse skandaler, selv om han kun befandt sig i periferien af dem, har han kunnet iagttage, hvad der foregik omkring sig. Det kan ikke udelukkes at disse oplevelser har været med til at forme hans systemkritik og trække det i retning af en kritik af institutionerne.  

Uden tvivl var Sputnik også selv ramt af en kreative åre af galskab. Det ses i især i hans skønlitterære tekster, som her udgives i uddrag. Men det ses også i hans essays, som desværre endnu ikke er udgivet i samlet form. Jeg ved ikke om han nogensinde selv gik i terapi, ud over den terapi han fik i forbindelse med, at han selv skulle uddannes som supervisor, men det er da i hvert fald tydeligt i digtene, at han havde dybtgående kendskab til menneskesindet afveje og skæve eksistenser – der tyder på, at han også må have haft en rem af huden selv.

Sputnik hed egentlig Poul Hardt og blev født i Vigsø i 1981. Han voksede op som den ældste af tre søskende i en harmonisk familie, hvor både faren og moren arbejdede i fiskeindustrien samtidigt med, at de havde et lille husmandssted. Han blev student fra Thisted Gymnasium som 18-årig, og sideløbende fik han tid til at spille i sit avantgardistiske jazz-band, som selvfølgelig hed “Les Spoutniks”. Han var en habil jazz-musiker og spillede primært klaver i bandet.

Der går mange historier om det band, en af dem var, at de var gode til musik, men dårlige til damer. De spillede en jazzet version som en mellemting mellem The Smiths og Lady Gaga med svært avantgardistiske mellemtoner. Men det var en fryd at høre dem. Er man heldig kan man stadig opdrive en CD med dem i en skummel pladebutik i Århus eller Thisted – måske endda i København eller London. Deres første og eneste plade hed “Les Spoutniks – tracteur de jardin”. En overgang kunne man finde de fleste af gruppens medlemmer i slipstrømmen omkring det gigantiske pop-fænomen “Junior Senior”, det var også her jeg første gang stiftede bekendtskab med den særlige sprudlende, skæv og helt gak-gak kunst- og musikscene, som stammer fra Vestjylland, nærmere bestemt Thisted og Lemvig. Det var en fænomenal musikoplevelse, hvor Les Spoutniks var opvarmningsband til Ludo X, som Junior Senior hed dengang. Jeg havde ikke i den sammenhæng særligt øje for personen Sputnik, det var først senere, da jeg mødte ham på universitetet. Vi var ellers begge thyboer, men det var først i Aarhus vores veje krydsedes.                     

Jeg mødte ham en dag via mine studier på litteraturhistorie til et seminar om den franske filosof Gilles Deleuze. Sputnik var ung, hans lyse hår var skulderlangt, og hans askegrå øjne spejdede ud over auditoriet, mens professoren forelæste med en monoton, næste Burroughs-agtigt intonation. Hvad han helt nøjagtigt spejdede efter, ved jeg ikke. Måske piger, måske drenge, måske swedenborgske engle, en ukendt meteors faretruende bane ind over hans stjernebesatte himmel? I hvert fald havde pigerne opdaget ham, de sad om ham i ring, uden at han lod til at ænse dem.    

Der var ikke nogen tvivl om, at Sputnik havde et udvidet “attitudeproblem” især mod autoriteter af enhver art og observans. Hvis nogen prøvede at pådutte ham noget, reagerede han netop ved at gøre det præcist modsatte. Fra en særlig periode i hans ungdom kan man næsten altid finde ham afbilledet med en kæmpe fuck-finger lige op i kameraets linse, eller en lignende gestikulation, der ikke kunne give nogen anledning til tvivl om hans grundlæggende indstilling til omgivelserne og verden generelt. Han havde virkelig en udpræget rolle som dissident helt fra sin pure ungdom.

To be continued…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s