Thy og litteraturen. Crash Course #3.
Om Johan Skjoldborg (1861-1936)
I denne udsendelse skal vi på tur med litteraturen til Øsløs i Thy og møde Johan Skjoldborg. Han voksede op i Øsløs, nær Vejlerne, og man kan stadig se hans barndomshjem her, som i dag er museum. Man genkender i det hele taget Thy i flere af Skjoldborgs bøger, som fx En Stridsmand.
Johan Skjoldborg er i dag kendt som husmændenes digter, og han hører til det folkelige gennembrud sammen med bl.a Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø. Og lige som disse forfattere sætter han især fokus på den sociale uretfærdighed, der fandtes blandt fattige landarbejdere og husmænd.