Great News!
Warning Light Calling er blevet anmeldt i ”Himmelskibet, Magasinet for Fantastik” af digter og tidligere formand for lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening, Kenneth Krabat. Han siger bl.a. om samlingen:
”Så sjælden som en dronte.”
”Der er klassisk-gode digte, som på smukkeste vis forbliver inden for præmisset med mennesker gennemsyret af den historiske Sovjetstats hjernevask.”
”Og der er digte, der peger den belæste i retning af Sovjettiden, med en snert af eksamensopgave, og for andre blot eksemplificerer. Men de er teknisk gode og ærlige og rummer den begejstring for materialet, som skal flyve over i modtageren og vække hjertet til interesse.”
”Der er meget godt ved måden, samlingen griber syntesen mellem Science Fiction og digtning an på.”
”Det er en digtsamling! i moderne forstand – altså, en poetisk allegori (hér) koblet med en velkendt historisk periode, der gennem at fortælle en historie siger noget om, hvordan vi bruger erindringen og forståelsen af det menneskelige på, når vi skal forklare os selv om os selv og de andre.”
”At bogen fremmaner en tid, hvor sovjet-regimet findes sammen med fremtidig teknologi, er en interessant fremmedheds-præmis for en SF-nørd – fordi digteren lejlighedsvist sparker til og fremmaner systemiske overgreb på en måde, der både siger sovjetdissidens, dada-swung, 80’er-punk og 1920’er-BLOD – men skal man betragte bogen som en science fiction-fortælling fra en kontrafaktisk nutid, fejler den lykkeligt!”
”Derved bliver samlingen en allegori bygget over en forestilling om historiske begivenheder, personer, deres ideer og handlinger som eksisterende alene ved deres bekræftelse i ‘fremtiden’ – altså disse nævnte historiske elementers fremtid, vores nutid, vores evige nutid – som eksempler på menneskelig isolationsfølelse som følge af afmægtighed og overgreb. På dét grundlag er bogen vellykket.”
Han siger også nogle mindre gode ting, men alt i alt er jeg meget beæret. Hvis man vil læse hele anmeldelse, kan man læse den her på side 83: http://himmelskibet.dk/anmelderblog?download=6437
Den er på 12 sider! Det siger også lidt.
linket er det her: himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=6470
LikeLiked by 1 person
linket er det her
himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=6470
LikeLiked by 1 person