Noatun (uddrag fra s. 159 i Gyldendals Tranebøger)
af William Heinesen

Den spanske syge ramte hele rigsfællesskabet, og dermed også den færøske befolkningen i 1918. Forfatteren William Heinesen (1900-1991) oplevede også den spanske syge på egen krop (dog mens han boede i Ringsted), men han beskriver den spanske syges hærgen på Færøerne i kollektivromanen Noatun fra 1938. Heinesen, der skriver fra en socialistisk vinkel, forstår, at der er store sociale kræfter på spil i vores strategier til overlevelse, når store ulykker som pandemier rammer menneskeheden.

Kontekst: Noatun er navnet for Njords bolig i himlen, og i William Heinesens roman henviser det til Dødemandsdalen, som er en dalbund i ly et afsides fjeld, hvor en gruppe færinger forsøger at skabe en bygd i kampen med de voldsomme naturkræfter og det barske hav. Naturligvis rammes de også af den spanske syge. 

Fokus for læsningen:

  • Hvordan beskrives den spanske syge i den lille bygd?
  • Hvordan forholde de forskellige personer sig til den spanske syge? Hvilke sanser er i brug?
     

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvem er fortælleren/fortællerne?
  • Hvilke tilgange er der til den spanske syge? Hvilken virker bedst? Forklar denne tilgang: ”Angelund var fuld af taknemmelighed i sit hjerte, fordi Gud havde ladet sygdommen gå ham forbi, så han kunne være de andre til hjælp.”
  • Hvilken betydning har det: ”For resten var han ikke den eneste, sygdommen havde skånet: også Mikkel Hestehop var gået fri, men han arbejdede oppe i marken og lod sig kun sjældent se nede ved husene. Han holdt i denne tid sig selv med kost, og det var ikke ringe sager, Mikkel spiste, han havde været i Storefjord og købt tørret og røget kød, hvedekiks og god, fed ost for sine penge, og disse lækkerier fortærede han i grådig ensomhed i sin hule. Man fik jo undskylde Mikkel, han var som et tankeløst barn. Angelund kogte kartofler til de syge, der var så at sige ikke andet spiseligt tilbage i bygden”?
  • Hvilke pandemiske temaer og motiver er til stede i uddraget af Noatun?
  • Sammenlign Heinesens beskrivelse af den spanske syge med Paludans beskrivelse i Jørgen Stein.

Reflekterende spørgsmål:

  • Hvad siger de to modsatte måder at forholde sig til den spanske syge på i uddraget om forskellige politiske tilgange til pandemier? Hvilken er bedst?
  • Hvordan ser man den karakteristiske dobbelthed, som Girard taler om, i uddraget? Er der også antydningen af en syndebuk?