PETER GRAARUP WESTERGAARD

“Pandemier” er som bog udgivet ved Dansklærerforeningen og kan købes på forlaget der. Men som i en hver anden langvarig arbejds- og skriveproces er der en del ekstra materiale, som desværre aldrig kom med i den endelige bog. Det er der selvfølgelig forskellige grunde til (og det er bestemt ikke mangel på litterær kvalitet!), men jeg stiller her noget af det materiale til rådighed via min hjemmeside. Man kan frit bruge det i undervisningen m.m., men det vil selvfølgelig give mest mening, hvis disse beskrivelser, spørgsmål og henvisninger suppleres af den rigtige bog “Pandemier – Litteraturhistorier.”

Pandemier – og også denne side – skal give gymnasieelever en danskfaglig og alment dannende tilgang til pandemier gennem dansk og rigsfællesskabets litteraturhistorie. Det kan især bruges til DHO – dansk-historieopgaven.

Her nedenfor kan du finde præsentation af forfatterne Marie Helleberg (Margrethe I), Schack von Staffeldt, Jacob Paludan, William Heinesen, Cecil Bødker, Grete Roulund og Mads Brügger og finde forslag eller links til tekster, de har skrevet, som omhandler pandemier. Desuden er der læsefokuserende spørgsmål og forslag til tekstnære arbejdsspørgsmål og videre arbejde.

Tekst 1:
Maria Helleberg: “Rigets Frue” (roman)

Maria Helleberg (f. 1956) er flere steder blevet udråbt til dronningen af den historiske roman. Hun har skrevet flere romaner, der tager udgangspunkt i middelalderen. Romanen Rigets Frue (2000) leverer et portræt af Dronning Margrete I midt i en tid præget af pesten. Pest og dens hærgen i middelalderen er generelt til stede flere steder i Maria Hellebergs forfatterskab, som for eksempel i romanerne Så mangen sti vild (1988) og fortsætteren Som en vredens plov (1989), hvor pesten er den ydre ramme for fortællingen om Jofrid, der er et uægte barn af den svenske Kong Birger Magnusson.

I slutningen af romanen Rigets Frue møder vi Dronning Margrete I, hvor hun dør af netop pest. Hun befinder sig på farvandet mellem det sønderjyske fastland og Als. Hun er på vej til Sønderborg slot over Flensborg fjord. På den måde mimer Helleberg en scene fra Johannes V. Jensen, hvor Kong Christian 2. også er på overfart til Als, men der er stor forskel på de to karakterer, analysér selv.

Fokus for læsningen:

• Hvordan beskrives Margrete I? Hvilke følelser har hun?
• Hvordan forholder hun sig til sin egen pestsygdom?

Arbejdsspørgsmål:

• Lav en liste over de ting, Margrete I tænker på. Prøv at forklare hvorfor.
• Hvilken fortæller møder vi i uddraget? Hvordan kan vi vide, hvad Margrete I tænker?
• Hvordan beskrives pestens fysiske og psykiske indvirkning på Margrete I? 
• Hvordan forholder Margrete I sig til pest/døden? Diskuter hvilke opfattelser, der spiller ind.
• Hvordan forholder hun sig til Erik?
• Hvorfor slutter bogen med:

 ”De var kommet for at afkræve hende hvad hun hidtil havde nægtet at vise, de var kommet for at lære hende det sidste, nødvendige svaghed at kende.” 

• Hvem er ‘de’? Hvorfor tænker hun sådan?

• Hvilken rolle spiller ‘magt’ i Margrete I’s tilgang til pest?
• Hvordan er afslutningen, som jo er en stor dronnings død, bygget op? Hvilke teknikker bruges der?
• Hvordan kan man se, at der er spændinger mellem en religiøs og verdslig (jordisk) tolkning af lidelserne?

Reflekterende spørgsmål:

• Hvordan ses en karakteristisk ambivalent dobbelthed i forhold til pest?
• Men hvilken diskurs anskues pest, og hvordan er den kædet sammen med magt?

Perspektiverende spørgsmål:

Se den danske storfilm Margrete den Første af Charlotte Sieling (2021) og sammenlign fremstillingen af hende i filmen med fremstillingen af hende i bøgerne af henholdsvis Marstrand-Jørgensen “Margrethe I” og Helleberg. Hvilke forskelle og ligheder er der?

Kreativ opgave:

• Skriv dødsscenen fra Helleberg om til drama. Hvordan kan man iscenesætte Dronning Margrete I’s død?
• Forestil jer nutidige personer, som minder om Margrete I. Hvorfor minder de om hende?

Tekst 2:
A.W. Schack von Staffeldt: “Snedkeren og hans Drenge, i Pestens Tid”

A.W. Schack von Staffeldt (1769–1826) var egentlig tysker, men skrev primært på dansk. Han blev født i Gartz på øen Rygen i Østersøen. Staffeldt var af en fin officersslægt og blev selv uddannet officer i dansk tjeneste. Han gjorde karriere som dansk embedsmand, idet han blev kammerherre, amtmand i Gottorp og overdirektør for byen Slesvig, der på den tid var en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten, der var knyttet til det danske rige. Som digter fik han først rigtig anerkendelse efter sin død, da han stod i skyggen af Adam Oehlenschläger. Han var så ulykkelig over det, at han næsten stoppede sin forfattergerning i ærgrelse. Dog efterlod han sig tre vigtige samlinger af digte: Digte 1804, Nye Digte (1808) og hans Samlede Digte 1-2 (1843), som i dag regnes for centrale i dansk litteraturhistorie.

Fokus for læsningen:

• Hvad er situationen i digtet?
• Hvordan beskrives pest? Hvilke sanser beskrives?

Hele digtet kan læses her:  https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-staffeldt01val-shoot-workid102462

Arbejdsspørgsmål:

• Beskriv digtets komposition. Del digtet ind i dele.
• Find kontraster i digtet.
• Beskriv billedsproget i digtet. Hvordan ses vanviddet?
• Hvad er snedkerne i gang med, og hvilke roller spiller de i digtet?
• Hvilken tilgang har digtet til pest og død?
• Hvordan skal slutningen tolkes?
• Hvordan kan man se en sublim erfaring i digtet?
• Hvordan skal digtet placeres litteraturhistorisk?
• Sammenlign digtets beskrivelse af pest med Baggesens beskrivelse. Sammenlign også stilen i de to digte. Find Baggesens digt her: https://kalliope.org/en/text/baggesen2001121503    

Reflekterende spørgsmål:

• Hvorfor kædes pest sammen med en vanvidsoplevelse? På hvilken måde udtrykker diskursen en undtagelsestilstand?
• Hvordan ses en karakteristisk ambivalent dobbelthed i digtet/digtene?

Tekst 3:
Jacob Paludan: ”Atter i Aalborg” (fra Jørgen Stein)

Jacob Paludan (1896-1975) regnes som en del af litteraturen fra mellemkrigstiden. Han er ofte blevet læst som en kulturkonservativ forfatter, i hvert fald er han blevet anset som pessimistisk i sit syn på menneskets moderne fremtidsudsigter og muligheder for at udvikle sig til det bedre. Hovedværket i hans forfatterskab er romanen Jørgen Stein (1932-1933), om den fortabte generation, der var unge under og efter Første Verdenskrig, og som “måtte snuble i starten”, blandt andet på grund af den spanske syge. I årtier var Jørgen Stein næsten obligatorisk dannelseslæsning for en gymnasieungdom. Af andre vigtige værker er også Fugle omkring fyret (1925) og En Vinter Lang (1924). Sidstnævnte værk har også den spanske syge som tema.

Hovedværket Jørgen Stein er en dannelsesroman, hvor hovedpersonen Jørgen vokser op i Havnstrup (Thisted) i Thy, men han flytter bl.a. både til Aalborg og København. En del af romanen handler om den spanske syge, især kapitlet ”Atter i Aalborg”. Her er Jørgen Stein rejst tilbage til Aalborg for at reparere på sit forhold til on-off-kæresten, Nanna, efter at have ladet hende i stikken, og for endelig at bekende sin kærlighed. Men Nanna ligger syg af den spanske syge hos sine forældre Hr. og Fru Aagesen.

Læs “Jørgen Stein” kapitlet “Atter i Aalborg” (cirka side 513 i min udgave)

Fokus for læsningen:

– Hvordan beskrives den spanske syge i kapitlet? Hvilke sanser er i brug?
– Hvordan er forholdet mellem Jørgen og Nanna?

Arbejdsspørgsmål:

• Hvor befinder Jørgen sig i kapitlet, psykisk som fysisk? Hvad er situationen?
• Beskriv personerne i kapitlet?
• Hvordan kan man tolke følgende: ”Som en høj, sort bølgering havde den spanske syge pludselig rejst sig og skyllede, sydfra op mod Danmark; en panik greb i disse dage alle. Om dens sammentræffen med krig og udmattelse var en tilfældighed eller ej, vidste man ikke, men den havde lighed med en gudsdom, sendt for at lære både de sunde og de neutrale skræk, lære dem, at ingen skal tro sig sikker.” Beskriv Paludans billedsprog. Hvilken livstolkning er citatet et udtryk for?
• Hvordan beskrives lægen og lægevidenskaben i romanen?
• Hvordan er oplevelsen af den spanske syge? Hvilke sanser er i spil? Er der seksuelle undertoner i de sproglige beskrivelser?
• Hvordan kan man ane Paludans livsanskuelse
• Sammenlign Paludans skildring af den spanske syge med Martin Andersen Nexøs skildring Den fortabte generation (Pandemier, tekst 8).

Reflekterende spørgsmål:

• Med hvilken politisk diskurs kunne man sige, at den spanske syge indirekte beskrives i kapitlet “Atter i Aalborg” fra Jørgen Stein?
• Hvordan ser man en karakteristisk ambivalent dobbelthed til den spanske syge – og kan man måske endda læse en antydning af en syndebuk?

Tekst 4:
William Heinesen “Noatun”  (Roman, men fokuser på uddrag fra s. 159 i Gyldendals Tranebøger)

Den spanske syge ramte hele rigsfællesskabet, og dermed også den færøske befolkningen i 1918. Forfatteren William Heinesen (1900-1991) oplevede også den spanske syge på egen krop (dog mens han boede i Ringsted), men han beskriver den spanske syges hærgen på Færøerne i kollektivromanen Noatun fra 1938. Heinesen, der skriver fra en socialistisk vinkel, forstår, at der er store sociale kræfter på spil i vores strategier til overlevelse, når store ulykker som pandemier rammer menneskeheden.

Noatun er navnet for Njords bolig i himlen, og i William Heinesens roman henviser det til Dødemandsdalen, som er en dalbund i ly et afsides fjeld, hvor en gruppe færinger forsøger at skabe en bygd i kampen med de voldsomme naturkræfter og det barske hav. Naturligvis rammes de også af den spanske syge. 

Fokus for læsningen:

• Hvordan beskrives den spanske syge i den lille bygd?
• Hvordan forholde de forskellige personer sig til den spanske syge? Hvilke sanser er i brug?
   

Arbejdsspørgsmål:

• Hvem er fortælleren/fortællerne?
• Hvilke tilgange er der til den spanske syge? Hvilken virker bedst? Forklar denne tilgang: ”Angelund var fuld af taknemmelighed i sit hjerte, fordi Gud havde ladet sygdommen gå ham forbi, så han kunne være de andre til hjælp.”
• Hvilken betydning har det: ”For resten var han ikke den eneste, sygdommen havde skånet: også Mikkel Hestehop var gået fri, men han arbejdede oppe i marken og lod sig kun sjældent se nede ved husene. Han holdt i denne tid sig selv med kost, og det var ikke ringe sager, Mikkel spiste, han havde været i Storefjord og købt tørret og røget kød, hvedekiks og god, fed ost for sine penge, og disse lækkerier fortærede han i grådig ensomhed i sin hule. Man fik jo undskylde Mikkel, han var som et tankeløst barn. Angelund kogte kartofler til de syge, der var så at sige ikke andet spiseligt tilbage i bygden”?
• Hvilke pandemiske temaer og motiver er til stede i uddraget af Noatun?
• Sammenlign Heinesens beskrivelse af den spanske syge med Paludans beskrivelse i Jørgen Stein.

Reflekterende spørgsmål:

• Hvad siger de to modsatte måder at forholde sig til den spanske syge i uddraget fra Noatun om forskellige politiske tilgange til pandemier? Hvilken er bedst?
• Hvordan ser man en karakteristisk ambivalent dobbelthed, især i uddraget af Noatun (cirka fra side 159 i min udgave)? Er der også antydningen af en syndebuk?

Tekst 5:
Cecil Bødker: “Pest” (novelle)

Cecil Bødker (1927-2020) debuterede som børnebogsforfatter i 1967 med bestselleren Silas og den sorte hoppe, som også er filmatiseret. Men inden da havde hun udgivet fem bøger henvendt til et voksent publikum. I 1965 udgav hun novellen ”Pest” i samling for ny dansk novellekunst sammen med forfattere som Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen. Centralt for hendes forfatterskab, om det skrevet for voksne, unge eller børn, er, at hun interesserer sig for, hvordan mennesker erkender verden, især fra børnenes perspektiv.

Novellen ”Pest” (udgivet 1965) er skrevet med inspiration fra forfatteren Alain Robbe-Grillet og hans tanker om le nouveau roman (den nye roman). Her var det afgørende at stille spørgsmålstegn ved det klassiske stabile univers i en fortælling og udfordre forståeligheden og genkendeligheden, hvor kronologisk udvikling, den centrale begivenhed og afgrænsede personkarakteristikker ikke længere eksisterede. Teksterne skulle renses for psykologisk fortolkning fra forfatteren. Læseren læser om verden, som den er som fænomener, i stedet for at møde den fortolket af en forfatter.

Fokusspørgsmål:

• Hvad sker der i novellen?
• Hvordan forholder barnet sig til sygdommen? Hvilke sanser er i brug?

Arbejdsspørgsmål:

• Hvordan anslår begyndelsen af novellen en modernistisk grunderfaring?
• Giv en personkarakteristik af drengen og beskriv hans situation.
• Giv en karakteristik af fortælleteknikken. Beskriv fortælleren.
• Foretag en næranalyse af sproget og sætningerne i teksten.
• Hvilke pandemiske temaer og motiver er på spil i novellen?
• Hvordan er tid og rum skildret? Hvordan er den kropslige erfaring?
• Er det realisme? Eller en slags surrealisme?
• Sammenlign Bødkers novelle med Tom Kristensens novelle “Hvad er døden?” (Pandemier, tekst 10) med hensyn til barnets oplevelse af det pandemiske.
• Hvad vil Bødker sige med sin skildring af pest? Kan den sige noget om moderniteten generelt?       

Reflekterende spørgsmål:

• Rammer Cecil Bødker plet med hensyn til at skildre barnets bevidsthed under en pandemi?
• Hvordan kan man se en karakteristisk ambivalent dobbelthed i novellen?

Kreativt spørgsmål:

• Hvordan ville en 90-årig opleve en lignende pest? Skriv dit bud i en novelle eller digt.

Tekst 6:
Grete Roulund: “Baga Road” (roman)

Grete Roulund (1946-2004) var en dansk forfatter, der skrev både horror, science fiction og krimier og eksperimenterende litteratur og sammenblandede det i sine værker. Hun kan placeres som en postmodernistisk forfatter, men har også mange andre litterære kendetegn. I de fleste af hendes bøger finder man et eksotisk motiv krydret med død og kærlighed. Folks selvkonstruerede hjemlige vaner bryder sammen i mødet med det ukendte og farlige. Allerede hendes første roman Blackhawk (1982) beskriver to mænd, der er strandet i den canadiske ødemark, hvor den ene af dem syg af rabies.

Baga Road (2003) er Grete Roulunds sidste roman. Her vender hun tilbage til temaet fra Blackhawk, hvor vi følger den kvindelige hovedperson Bella på en længere dannelsesrejse til Indien, hvor hun møder den afdankede britiske plastikkirurg Fleur og diamanthandleren Cavagnoud og indleder et trekantsdrama med de to herrer, mens en dødelig pandemi spreder sig blandt dyr og mennesker. Kritikerne sagde i Dagbladet Information, at i Grete Roulunds ”univers er der ingen tvivl om, at langt de fleste mennesker ryger lige lukt i helvede”.

Fokusspørgsmål:

• Hvilke personer er med i romanen, og hvad er deres relationer?
• Hvordan forholder personerne sig til pandemien? Hvilke sanser er i brug?

Arbejdsspørgsmål:

• Giv en personkarakteristik af personerne. Hvad er deres agendaer?
• Giv en karakteristik af fortælleren/fortælleteknikken. Hvordan er tonen?
• Hvordan beskrives de pandemiske rotte-bid?
• Hvordan udfoldes tiden og rummet omkring bidet?
• Hvordan beskrives kroppen og seksualitet i uddraget? Og hvordan kædes det sammen med en erfaring af det pandemiske?
• Hvordan kan man se, at Roulund sammenblander forskellige litterære stilarter? Og hvilke?
• Beskriv den modernitetserfaring, Roulund skildrer?

Reflekterende spørgsmål:

• Hvordan kan man se en karakteristisk ambivalent dobbelthed i forhold til pesten i romanen?
• Er Roulunds beskrivelse af livet under en pandemi realistisk – sammenholdt med livsbetingelserne under corona-pandemien?

Kreativt spørgsmål:

• Diskuter hvorvidt Roulund skildrer Indien på en fair måde? Må man gøre alt i fiktion, hvis blot det er fiktion? Vil Roulund indirekte sætte fokus på vestens forhold til tidligere kolonier?

Tekst 7:
Mads Brügger: “Hvordan jeg lærte at elske Søster Nummer Et” (essay i avis)

Mads Brügger (f. 1972) er en dansk journalist, dokumentarist og forfatter. Hans stil er kendetegnet ved – hvad enten han laver film eller skriver – at han sammenblander stilarter, faktakoder og fiktionskoder, gerne med en komisk eller en stærkt satirisk tilgang til det undersøgte emne. Senest er han blevet verdensberømt for dokumentarserien Muldvarpen – Undercover i Nordkorea (2020). Under coronapandemien blandede han sig via avismedierne i den danske regerings tiltag, og var stærkt kritisk over for de totalitære elementer i den danske corona-indsats.

Læs teksten her: https://www.berlingske.dk/kultur/mads-brugger-hvordan-jeg-laerte-at-elske-soester-nummer-et

Fokus for læsningen:

• Hvad er Mads Brüggers hovedpointer?
• I hvilket lys anskuer Mads Brügger corona-restriktionerne?
  

Arbejdsspørgsmål:

• Hvad er Mads Brüggers vinkel i essayet? Hvad er hans ærinde?
• Hvilke historiske forhold sammenligner han coronapandemien med?
• Hvordan opleves coronapandemien af Brügger? Hvad mener han med ”Hvis der er noget, vi har lært det seneste par uger, så er det at alt kan ske”.
• Senere i sit essay skriver Brügger, at vi:” har lært at mestre kunsten at tænke dobbelt.” Hvad mener han med det? Og hvordan viser det sig i essayet?
• Sammenlign Brüggers beskrivelse af samfundsforholdene under coronapandemien med Morten Søndergaards beskrivelse i digtet ”Vi Rus” (Pandemier, tekst 15).

Reflekterende spørgsmål:

• Hvordan beskrives coronapandemien som en metafor?
• Hvilke diskurser om pandemier skriver Mads Brügger på baggrund af? Hvad ville Foucault sige til Brüggers kritik? (Se indledningskapitlet i Pandemier)
• Har Mads Brügger ret? Bevægede det danske samfund mod mere totalitære former under coronapandemien?

Kreativ opgave:

• Skriv en kritik eller en støtte til Mads Brüggers essay, find på flere kreative eksempler, der enten bygger videre på eller modbeviser Brüggers vinkel.
• Skriv et historisk kapitel (ca. 2 sider) om coronapandemien, hvor du skriver det i datid, som du tænker det vil blive anskuet i fremtiden.

Kilder:
Forfatterweb
Danmarkshistorien
Danske Digtere i det Tyvende Århundrede
Litteratursiden