PETER GRAARUP WESTERGAARD

Science fiction litteratur har ofte været ugleset i danskfaget i gymnasiet, men hvorfor egentlig? En af grundene har været, at genren savner en tydelig fagtradition med særlige analytiske tilgange, en anden at danskfaget heller ikke har optaget danske science fiction-værker i det værk-repertoire, som der traditionelt er blevet undervist i danskfaget, måske lige på nær Holbergs Niels Klim, Colding Nielsens Mount København og Svend Aage Madsens værker – hvis man skal sige det lidt spidst. Science fiction er også typisk blevet karakteriseret som ”lavkultur” eller ”pulp” og er derfor også blevet marginaliseret i dansk litteraturhistorie og gymnasieundervisningen.  

Tendensen med den manglende læsning af dansk science fiction i danskundervisningen står i skærende kontrast til genrens aktualitet i samtidens litterære landskab. Flere hovedværker, ja måske en overvejende del af de værker, som er udgivet inden for de sidste årtier, har et islæt af science fiction. Her kunne man blot nævne: ”De ansatte” af Olga Ravn, ”Efter Solen” af Jonas Eika, ”Rynkekneppesygen” af Peter Adolphsen, ”Mount København” af Kaspar Colling Nielsen, ”Et liv under solens lys” af Nicolai Just, ”Solar” og ”Jordisk” af Theis Ørntoft, ”Verdenshjertet” og ”Hjertets geometri” af Viggo Bjerring, ”Termush. Atlanterhavskysten” af Sven Holm, ”Lad tiden gå”, ”Enden på tragedien” af Svend Aage Madsen, digte af Kenneth Krabat, m.fl. 

Det er naturligvis muligt at gå til den nyeste danske science fiction-litteratur med de traditionelle analytiske tilgange, men genren åbner også op for mere utraditionelle og innovative tilgange, som fx kan understøtte innovation og kreativitet i undervisningen i gymnasiet. Samtidigt vil der også være mulighed for i højere grad at lave tværfaglig undervisning mellem danskfaget og de naturvidenskabelige fag. Det er også en udfordring, som nogle gange kan være svær at løse i den almindelige undervisning i gymnasiet.   

Herunder er en beskrivelse af, hvordan sådan et forløb kunne udføres i et samarbejde mellem dansk og fysik (og til dels oldtidskundskab):  

Teori om sci-fi 
I projektet ”Vilde Universer” arbejder eleverne især med en række definition og begreber om science fiction-genren ud fra Darko Suvins definitioner på science fiction. Første antagelse om sci-fi-genrens karakteristika er, at den skildrer:  

1. Radikalt anderledes figurer  

2. Radikalt anderledes kontekst  

Sci-fi-genren indeholder ofte elementer som (hvilket genren har tilfælles med andre genre): Lykke-øer, fantastiske rejser, utopias/ anti-utopias, ”forudanelser”, voyage imaginaire, dagdrøm, efterretningsrapport, mm. Sci-fi er pr definition ikke ”naturalistisk” eller ”empirisk”. Sci-fi er derimod beslægtet med genrer som myten, fantasy, eventyr, pastoralen, men adskiller sig på et afgørende punkt: Science fiction er den kognitive fremmedgørelses/mærkeliggørelses litteratur. Der skal være en ”strange newness” eller ”novum” over sci-fi-litteraturen (og film/andre medier). Der er i denne ”strange newness” ofte en skildring af: 1. Det ukendte (the unknown); 2. Det mærkelige/det fremmede; 3) En udforskning/en nysgerrighed. Darko Suvin siger direkte: ”I SF har fremmedgørelsen/mærkeliggørelsen [Estrangement] som metode”. Han siger også:  
 
”SF er altså en litterær genre, hvis nødvendige og tilstrækkelige forudsætning er tilstedeværelsen af og vekselvirkningen mellem fremmedgørelse og kognition, og hvis vigtigste formelle greb er en rammesætning, der beror på forfatterens forestillingsevne, og som adskiller sig fra dennes empiriske omgivelser.”   

”[Sci-fi-genren] behandler først og fremmest den politiske, psykologiske og antropologiske anvendelse og virkning af kognition (naturvidenskab, humanvidenskab og videnskabsfilosofi) og undersøger om nye virkeligheder opstår som følge heraf eller ikke.”  

Darko Suvins definitioner af science fiction-genren gør den til et oplagt emne, der både kan kombinere det tværfaglige og det innovative/kreative i gymnasieundervisningen.  

Tværfaglig forløb i dansk/fysik 
Først i forløbet ”Vilde Universer” undersøger elever tendenserne i nyere dansk sci-fi. De perspektiverer også kort til internationale nyklassikere: fx Stanislaw Lem, William S. Burroughs, Philip K. Dick. Ligesom de ser en klassisk sci-fi film: A Space Odyssey (sammen med Oldtidskundskab). 

Parallelt med forløbet, hvor eleverne undersøger tendenserne i den nyeste danske sci-fi, arbejder de innovativt med sci-fi i fagene dansk og fysik som tværfagligt forløb. Der forventes et kreativt-litterært produkt. Samtidig får eleverne et lille leksikon ”Astrophysics for authors 101” over typiske fysiske problemstillinger, som man kan møde i relation til science fiction, det er fx: Afstand/rejsetid, den beboelige zone, atmosfære, tyngdekraft, overflade (planetdensitet), overfladetemperatur, årets længde/dagslængde, afstand til stjerne, magnetfelt, stråling m.m. Disse bliver alle forinden gennemgået i fysikundervisningen.  
 
Eleverne arbejder innovativt efter´”double diamond”-modellen og ud fra ”remediering”, som er et velkendt koncept fra danskfaget.   

Sci-fi-benspænd  
Der opstilles efter 4-5 blokke et benspænd for eleverne i den innovative del af projektet: 

Opgave: Hvordan kan naturvidenskab (her især fysik) bruges i science fiction? Benspænd: Jorden går under. 

Der forventes et produkt og en beskrivelse af processen mht. valg af metoder, tilgange og fysiske overvejelser.   

Beskrivelse af forløbet 
De enkelte blokke er organiseret på følgende måde: 
 
Blok 1: Introduktion til sci-fi 
Læsning af Verdenshjertet (uddrag) af Viggo Bjerring 

Blok 2: Projektarbejde i grupper: 
Projekter om De ansatte af Olga Ravn, Efter Solen af Jonas Eika, Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen, Mount København af Kaspar Colling Nielsen, Et liv under solens lys af Nicolai Just, Solar af Theis Ørntoft. Eleverne finder endvidere en international pendant.  

Opgaver: 

• Definer sci-fi ifht. til teksten 
• Præsenter forfatter og tekst 
• Analyser og fortolk teksten 
• Perspektiver teksten, særligt til internationale pendanter 
• Tolk teksten som udtryk for ”nyeste tid”  
• Diskuter de filosofiske aspekter af teksten 
• Konklusiom

Blok 3: Projektarbejde 

Blok 4: Projektfremlæggelse 

Blok 5: Tværfagligt innovativt forløb 
Intro til double diamond 
Opgave: Hvordan kan naturvidenskab (her især fysik) bruges i science fiction? Benspænd: Jorden går under.  

Blok 6: Udfærdigelse af produkt  

Blok 7: Udfærdigelse af produkt  

Blok 8: Færdiggørelse og fremlæggelse af produkt. Evaluering og vurdering af løsninger. 

Blok 9: Myte og sci-fi (sammen med Old)  
Eleverne ser ”A Space Odyssey”   

Blok 10: Analyse og fortolkning af A Space Odyssey med med myte-referencer 
Præsentation af A Space Odyssey  

VILDE UNIVERSER/dansk-delen 
I ”Vilde Universer” undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære sci-fi tekster. Teksterne består især af dansksprogede tekster men suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Eleverne forholder sig analytisk og kreativt til disse. Eleverne demonstrerer viden om og reflekterer over sci-fi’s identitet og mulige tilgange – de undersøger problemstillinger og udvikler og vurderer løsninger, hvor fagenes (dansk og fysik) viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag (Oldtidenskundskab). Eleverne har fokus på gennem udarbejdelsen af innovative skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner at skabe faglig formidling som en del af kreative og innovative løsninger.

Sci-fi tekster tilegnes gennem kreative arbejdsprocesser. Fysiske love læres via anvendelse i den kreative proces. Litteraturanalytiske tilgange og produktivt arbejde med litterære udtryk og medieudtryk ud fra fysisk viden og metode, herunder viser eleverne kendskab til remediering. I innovationsprocessen bruger de ”double diamond-modellen”. Dansksproget nyere sci-fi litteratur, samt sci-fi fra verdenslitteraturen. Centrale begreber fra fysik. 

Evalueringen forgår på flere niveauer. For det første bliver der evalueret på de produkter som eleverne skaber i forlængelse af den del af forløbet som udgør et flerfagligt forløb mellem dansk og fysik. Her er det overraskende, hvor kreative og nytænkende eleverne er, idet de også og især bruger digitale og remedierende løsninger. Evalueringen af forløbet indgår også i den traditionelle undervisningsafvikling, og bliver også evalueret positivt her, især er det positivt, at det passer til en klasse med en naturvidenskabelig studieretning.  

Dertil er science fiction også en del af eksamensgrundlaget og bliver bedømt ad den vej: overvejende i den høje ende af skalaen. Overordnet er det endvidere lærernes indtryk, at netop science fiction åbner for særlige innovative og kreative processer i undervisningen, især mellem fag som det ikke umiddelbart er nemt at skabe tværfaglige projekter imellem, som fx dansk og fysik.  

Ekstra materiale: 

Darko Suvin: On the Poetics of the Science Fiction Genre 
Litteratursiden: https://litteratursiden.dk/artikler/science-fiction-som-genre  
Faktalink: https://faktalink.dk/science-fiction  
Indidansk: https://indidansk.dk/science-fiction  
Lex: https://denstoredanske.lex.dk/science_fiction  

Af Peter Graarup Westergaard, gymnasielærer i dansk, engelsk og filosofi