Digt: Ulykken på Øster Skaarup I

20160724_084008

1.
Jeg var på vej ned i kælderen, 
da vores karl kom løbende ind ad bagdøren. 
”Hanne, Hanne,” råbte han efter mor, 
som var inde i køkkenet 
og var ved at lave frokosten.

Hun kom straks ud i baggangen, 
vores karl lød mærkelig. 
”Christen er faldet ned og har slået hovedet. 
Han er bevidstløs. Du må hellere ringe efter en ambulance.”
Mor så skrækslagen ud.

Jeg blev stående på trappen, 
og vidste ikke, om jeg stadig skulle gøre 
som mor havde sagt og gå ned 
efter de frosne brød i fryseren, 
som vi skulle have til frokost, 
eller om jeg skulle lade være.

Karlen og mor løb straks ud ad døren. 
Jeg var helt overladt til mig selv. 
Min søster sov i sin seng.
Jeg brugte det meste af tiden på 
at kigge ud af vinduerne for at se, 
om jeg fra stuen kunne få et glimt 
af min far gennem ladeporten.

Der var meget mørkt derinde. 
Jeg så, hvordan vores håndværkere 
løb ind ad porten og ikke kom ud igen. 
Mine forældre var i gang med 
at bygge en ny stald.
En efter en smed de pludselig deres værktøj, 
kravlede ned fra taget, 
og løb ind ad ladeporten.

Der var helt stille 
og ingenting at se i lang tid. 
Jeg begyndte at se frem til, at ambulancen ville komme, 
for så ville der måske igen 
komme nogen ud ad ladeporten.

2.
Der var masser af babubabu, og blåt lys, 
der blinkede på ambulancen, 
da den endelig kom.

Vores karl kommer frem fra laden, 
han gik direkte ind til mig. 
Det var noget værre noget med min far, 
men han skulle nok få det godt igen,
sagde han.

Det interesserede mig ikke synderligt, 
ja, naturligvis ville jeg da gerne, 
at min far skulle få det godt igen, 
men jeg var mere interesseret i 
at se om min far blødte fra sit hoved, 
når han nu kom ud til ambulancen.

Hvordan så han ud, 
hvordan så man ud, 
når man havde slået hovedet og var bevidstløs? 
Var hans hoved helt fladmast?

Jeg havde tit set en ko eller en gris 
bløde fra hovedet, 
nogen gange havde dyrlægen 
været nødt til at komme og aflive dem, 
men det kunne der naturligvis ikke 
være tale om her, det vidste jeg godt.

Det var frygteligt spændende for mig, 
hvor slemt min far var kommet til skade.

3. 
Lidt efter kom mormor,
selv om jeg hellere ville, at farmor skulle være kommet. 
Mormor var meget 
anderledes denne dag. Hun tog mig 
op på skødet. Jeg fik at vide, 
at min far var faldet ned fra en lift 
ude i laden og at han havde slået hovedet meget. 
Det havde jeg allerede forstået. 
Mormor sagde, 
at han var bevidstløs.

”Er det som at være død,” spurgte jeg. 
Mormor blev ikke særlig glad for det spørgsmål, 
og var meget hurtigt til at affeje mig, 
min far var bestemt ikke død.

4.
Jeg gjorde mig til at græde.
”Måske skulle vi bede til Gud,” 
forsøgte jeg. ”Kan han ikke gøre noget?” 
Mormor vågnede lidt op, 
og sagde, at Gud kunne gøre alt, 
hvad han ville.

Mormor og jeg besluttede os 
for at sætte os hen i sofaen, 
og så bad vi til Gud om, 
at min far ikke godt ville overleve.

Vi bad rigtig mange gange,
og jeg håbede, at Gud kunne hjælpe min far. 
Og jo mere jeg bad, var jeg sikker på, 
at Gud ville få min far til at overleve.

Jeg gik rundt hele aftenen og bad til Gud, 
og da jeg var træt og skulle i seng, 
lå mormor lidt sammen med mig, 
indtil jeg faldt i søvn, 
men da var jeg allerede fuldstændig sikker på 
min far var i gode hænder.

5.
Da jeg vågnede næste morgen, 
gik jeg straks ud i køkkenet, 
hvor mormor sad ved køkkenbordet.

Jeg spurgte: ”Har min far overlevet?”

Mormor så ikke alt for ked ud af det, 
men hun sagde, at operationen var gået godt.

Det var godt, at jeg havde bedt til Gud, 
sagde jeg. ”Så kommer han måske hjem i dag?”

”Nej, der kommer til at gå mange dage,” 
sagde mormor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s