PETER GRAARUP WESTERGAARD

Litteraturen fra Thy er en særlig trend inden for dansk litteratur også i samtiden, som det er værd at kaste et blik på. En af de sidste eksempler på den thyske litteratur er Ingrid Nymos ”Kloster” fra 2021, der netop foregår i Thy, men også i Rumænien og til slut i Aarhus.

Det er en uhyre medrivende roman om en ung kvindes sjælelige, seksuelle og følelsesmæssige dannelsesrejse fra Thy ud i Europa. Jeg kan kun anbefale alle at læse denne roman. Den unge kvinde, Linea, kommer fra et semi-kristent miljø et sted i Thy – og som thybo genkender man det miljø, som vel bedst kan beskrives som et frisindet kristent ”friskole-miljø”, der udgør Thys kreative ”klasse”. Hovedpersonen har endog – lidt modstræbende – stiftet bekendtskab med det indremissionske miljø i Thy.

Men hvad der starter i Thy, ender med at blive et europæisk og religiøst identitetsprojekt for den unge kvinde. Den unge Linea mister sin far, der er noget ved musikken, netop efter at hun er blevet student fra Thisted Gymnasium, og som en slags renselsesproces eller modningsproces drager hun ud i Europa, som leder hende til en uplanlagt endestation: et kloster i Rumænien. Store dele af romanen er i øvrigt skrevet på en slags EU-engelsk for realistisk at skildre dialogen i Rumænien og klosteret. Men ud over at romanen er en traditionel ”sabbat-års-roman” og en “ud-og-rejse-efter-gymnasiet-roman”, så er den også mere end det: dybden i identitetsprocessen er svimlende. Det er noget mere på spil.

På det følelsesmæssige og seksuelle plan er romanen dog i første omgang ikke så usædvanlig. Den unge Linea befinder sig i en trekantsrelation til den tidligere gymnasiekæreste Thor og rumæneren André. Hun både ønsker/ønsker ikke at genetablere et forhold (on/off) til Thor, der i løbet af bogen går i gang med at læse biologi, men han har også mange andre kærester, og hun er på den anden side heller ikke videre interesseret i ham, i hvert fald er det sådan meget post-forholds-agtigt over deres relation, selv om hun ganske vist (lidt mod sin egen vilje) lokker ham ned til klosteret i Rumænien.

Rumæneren, André, har hun derimod mødt på et hostel, hvor han arbejdede. De har et ret hedt seksuelt forhold i begyndelsen, han indvilliger også i at tage hende med hjem til sin fædrene gård, men kun efter lidt pres fra Linea. Men den egentlig pointe med bogen er, at forholdet til André fører Linea videre til et rumænsk nonnekloster, hvor forholdet mellem Linea og André mere udarter sig til en parallel religiøs søgen. André overvejer kraftigt at blive munk.

Det viser sig altså, at ”Kloster” ikke er en traditionel kærlighedsroman om et trekantsdrama mellem to mænd og en eftertragtet kvinde, hvor de traditionelt set ulykkelige hankønsvæsner kæmper om den samme eftertragtede kvinde. Snarere er det Linea, der er i gang med at undersøge og finde sig selv, hvor de to mænd er forskellige aspekter af hendes udvikling, og som måske endda har gang i deres egen modningsproces. Der er mange seksuelle detaljer i “Kloster”, men jalousi spiller ikke nogen særlig rolle, det gør derimod Lineas savn og problemer med at finde sig til rette med noget: med mænd, identitet eller religiøsitet. Og ikke mindst hendes sorg over faderens alt for tidlige død. ”Jeg går rundt i verden som et åbent sår. Kunne man bygge et rumskib af min rygsøjle, der kunne nå op til de døde, måtte man gøre det.”

Den seksuelle søgen er på en måde underlagt en religiøs eller spirituel søgen. Og man ved heller ikke helt om den unge Linea har fundet sig selv mod slut (det har hun naturligvis ikke, hun er stadig ligeså fortabt, som Stine Pilgaard ville sige det). Hun arbejder i en kirke, læser måske teologi. Men grundlæggende er hun stadig i en spirituel proces, hvor det seksuelle er et aspekt af denne:

”En tidlig morgen forleden sad jeg på et fremmed toilet hos en mand, jeg havde mødt aftenen før. Mens jeg sad der helt baldret og lod sæd og tis løbe ned i kummen, fik jeg øjenkontakt med en due på halvtaget uden for skråvinduet. Den så strengt på mig, syntes jeg.”

Mon ikke det er helligånden, der her symbolsk ser hende an? I hvert fald er ”Kloster” en roman, der lidt imod tiden tendens beskriver religiøs vækkelse og religiøse oplevelser fra en mere positiv og frisindet vinkel i en eksperimenterende form. Ligesom Erik Bertelsen beskriver det kristne miljø omkring Harboøre på Thyholm mere fordomsfrit end fx Hans Kirk gør det i Fiskerne, så kan man tolke ”Kloster” som en nutidig pendant til ”Harboøre-folk” holdningsmæssigt. Men den er også en pendant til Kirks ”Fiskerne”, der jo som bekendt beskrev det særlige anti-kapitalistiske og det ægte sammenhold, der kan være blandt kristne (indremissionske) fællesskaber. Det særlige ved Nymo er blot, at hun også ser et feministisk og et mere bæredygtigt ideal i et nonnekloster, med et fælles europæisk tilsnit:

”I mit blik bliver nonnernes liv virkeliggørelsen af en feministisk vision: en flok kvinder der har valgt hinanden og naturen, som deler alt, som vil opfostre børn, der ikke er deres egne, og som har afvist kapitalismens krav om at jagte en karriere og stræbe efter stadigt højere forbrug.”

Men i baggrunden er sorgen: Lineas fader er død i både konkret og måske også i symbolsk forstand. Lad dette være udgangsbønnen for dette skriveri om Thy-litteraturen.