Interview: Dansk-amerikaneren Carl Pedersen erkender, at 68-generationen er med til at fastholde stereotype opfattelser af USA, og peger på, at et flertal af danskerne føler sig tættere på Demokraterne, hvis værdier er tættere på danskernes.

Af Peter Graarup Westergaard

Han er amerikaner, født i USA, selv om navnet er pæredansk. Siden 1971 har Carl Pedersen haft fast bopæl i København, hvor han er professor i amerikanske samfundsforhold ved Copenhagen Business School. Han er aktuel med debatbogen “Det Andet USA”.

»Jeg forsøger at give et mere nuanceret billede af USA – det andet Amerika. I medierne er der for meget fokus på det fremmedartede ved USA, Ku Klux Klan, religiøse fundamentalister eller skydegale amerikanere. Det amerikanske samfund er meget mere sammensat,« fortæller Carl Pedersen.

Uduelig præsident

Du fremstiller George W. Bush som en mere eller mindre uduelig præsident. Er det sådan, du ser ham?

»Jeg hører hans taler, ser hans pressekonferencer, har læst bøger om ham, og han virker ikke som en mand, der er intellektuelt nysgerrig.

Ronald Reagan havde i det mindste et verdensbillede, som han troede på og holdt fast i. Når Bush taler med folk, viser han ikke evne til indlevelse. Når han svarer på journalisters spørgsmål, bruger han bare de fraser, der står i hans manuskript,« siger Carl Pedersen.

Konsekvente Reagan

Flere historikere mener i dag, at afslutningen på Den Kolde Krig var Reagans fortjeneste. Kan George W. Bush ikke få samme eftermæle i forhold til Mellemøsten?

»Reagan tilføjede også USA umådelig skade. I Europa fokuserer man især på amerikanske præsidenters udenrigspolitik. Man siger, at det var Reagan, der besejrede Sovjetunionen. Man glemmer imidlertid, at Reagan ville knække fagbevægelsen i USA.

Men af Reagans dagbøger fremgår det, at han om ikke andet var konsekvent i sin politik. Han fastholdt sine holdninger, var overbevist om rigtigheden af det, han sagde. Det gør Bush ikke inderst inde. Han gør ting, fordi hans rådgivere siger det.«

Det er et meget politiseret billede, du tegner af dit lands præsident. Er du mere politiker end forsker?

»Nej, jeg er ikke politiker. Jeg har en mening om George W. Bush, og jeg har forsøgt at sætte mig ind i hans udenrigspolitik og placere den i et historisk perspektiv. I en tidligere bog har jeg beskrevet den besynderlige kombination af flere forskellige udenrigspolitiske retninger, som Bush står for.«

Ifølge Carl Pedersen er amerikanerne selv de mest indædte kritikere af landets udenrigs- og indenrigspolitik.

»Tag Irakkrigen; der har ikke været megen debat i Danmark, men hold da op, hvor har der været debat i USA. Der er skrevet et hav af bøger og artikler for og imod. Det er jo det positive ved USA.«

68’ernes billede

Har danskerne et reelt billede af USA?

»Det er et paradoks, at de gamle 68’ere, der skrev om de sorte pantere, tænkte på Danmark som tolerant over for etniske minoriteter. De pegede på, at jazzmusikere som Ben Webster og Dexter Gordon kom til Danmark for at komme væk fra det intolerante USA. Her i Danmark var de derimod elsket af publikum, fordi Danmark var et tolerant land. Nu ser jeg det stik modsatte. Indvandringen ses som et problem og folk afslører de samme holdninger og meninger, som de oprindeligt anklagede amerikanere for at have i forhold til afroamerikanere. Det er en underlig tidsforskydning,« siger Carl Pedersen.

Ifølge Carl Pedersen har USA mange forskellige niveauer. En ting er USA som stat, nation eller verdensmagt, noget andet er populærkulturen fra USA. De forskellige i grupper i det danske samfund har ofte hver deres fortolkning af Amerika. Billedet afhænger også af, hvor gammel man er, og hvad man laver.

»De 68’erne, der protesterede mod Vietnam-krigen, hyldede også Jimi Hendrix. Begge fænomener er amerikanske. Det ene afskyede man, den anden elskede man. Man kan finde danskere, der siger, at USA er stokkonservativt og reaktionært, samtidig med at de samme mennesker er storforbrugere af amerikansk populærkultur, de ser Sex and the city og Will og Grace.

I de tv-serier går folk jo ikke rundt med skydevåben og opfører sig reaktionært. De lever i storbyer og virker ikke så fremmedartede. I erhvervslivet er der også dynamik, som sikrer, at nye ideer bedre kan komme til deres ret. I USA kan man starte i det små og ende med noget stort.«

Får Demokraterne i den aktuelle valgkamp positiv særbehandling i de danske medier?

»Der er sikkert ikke mange USA-eksperter i Danmark, der har sympati for republikanerne. Et offentligt sygesikringssystem er efter min mening ikke antiamerikansk. Men republikanerne siger, at det er socialisme og en europæisk tankegang.

Når man holder afstemninger på nettet, siger 80 pct. af danskerne, at de vil stemme på Demokraterne. Og om det er, fordi de er hjernevasket af medierne, eller om det faktisk er, fordi folk genkender det som Demokraterne siger, og så tænker: Det lyder rimeligt fornuftigt, altså den bløde udenrigspolitik og offentlig sygesikring. Det er svært at sige.«

Carl Pedersen mener, at fordommene om USA næres af medierne, som gerne fokuserer på det fremmedartede.

»Det, som ligner danskerne, er uinteressant. Medierne går efter det eksotiske. At skrive om nogen, der klæder sig på i lagner og brænder kors af, er jo interessant, det har en nyhedsværdi,« siger Carl Pedersen.

Glemte fremskridt

Han klandrer dog sin egen generation, 68-generationen, fordi den har været med til at skabe et fordrejet billede af USA.

»Det billede er jo blevet hængende. Man ser ikke, at der er sket fremskridt i USA. At folk er mere tolerante over for etniske minoriteter. At flere mennesker vender sig mod lempelige love om retten til at bære våben.«

Oprindeligt tryk i Jyllands-Posten 11. marts 2008

Fakta: Blå bog

Fakta: Carl Pedersen

* Født i USA 1951 og opvokset i New Jersey uden for New York som barn af danske indvandrere. Kom til Danmark som 20-årig.

* Cand.mag. i russisk og

engelsk. Ph.d. i engelsk.

* Har skrevet flere bøger om USA og arbejdet som forsker og underviser ved RUC, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. I øjeblikket tilknyttet Handelshøjskolen, CBS, i København.

Udgivelser:

* Det andet USA (2008).

* Den forkerte krig: USA og den nye verdensorden (2006).

* USA i det 21. århundrede med Helle Porsdam (2005).

* “Den sårbare nation” (2002).