Imellem kløvergræssets lange arme,
hvor trinde stængler vokser sammentvistet,
i overdådig fugtig, frodig varme,
fornemmer jeg igen, at jeg er fristet.
Her står jeg som en bonderøv og venter
i marken og forføres snart af frugter
fra æblelundens lysthus og forventer
de skønne safter lindrer og befugter.
Snart modnes frugter på en særlig måde
som fristelser i røde, runde ranker
hvor markens lykke er en regntids gåde.
Helt naturligt spirer vækster i exces
og overskrider mine jævne tanker:
men måske natur bedst trives i regres?
PETER GRAARUP WESTERGAARD 