SONY DSC

Hør mig læse op af digtet Karen og Maren på Oplæsning af Karen og Maren

Karen og Maren

Karen Kloste fra Hinding hai fie kykke.
I 1987 waand hun æ ærespokal fra æ mejerik,
fo det baist mielk i hiele Thyk.
Fålk fra Nos wa nøj øwerraske øwer,
at hun lewere så gue mielk,
isæe da jen å æ kykker kun hai trik patter,
å Karen jentlig va lit sølle.

Den trik-patte ko hied Maren.
Karen dielt naisten hus å tåg mæ hiende.
Na Karen talte mæ Maren,
nønne Maren å skrabe i æ stølgul
mæ æ klowe.

Maren å Karen hai kun wæt
uwænner jen gång i djæ lyw:
Maren wa fo manne åe sien
kommen te or æi
å Karens blomste i æ bæ,
men da hun bløw opdawe, løw hun om baw
æ gawl å æ lår or skamme sæ
mæ stue urolige ko-øwn.

Jentlig skue Maren ha wæt
å æ slagteri, fo hun
hai kun trik patte å æ yve,
å dafu ga hun æt længe så møj mielk.

Hun wa i si ungdom blywen stukken å æn flue
å hai fåt yverbetændels.

Karen hai siel wæt nøt te å skær den jen pat åe
fo å redd Maren fra å dø.