– Du er så stille, sagde min bedstemor, mens hun grinede med sin karakteristiske cigaretlatter, hvor man kunne høre, der løsnede sig noget slim. Hun måtte hoste igennem for at få slimen væk. Min bedstemor levede af cigaretter, sort kaffe, torskerogn og opvarmet sovs. Hendes hus lugtede forfærdeligt af cigaretos, som blandede sig med hendes gammelkonelugt, kaffearomaen og selvfølgelig stanken fra torskerognen i den opkogte sovs.

Jeg var vel omkring 11-12 år og var sendt på efterårsferie hos min bedstemor, fordi jeg ikke kunne opføre mig ordentligt hjemme på gården. Et par dage forinden var jeg løbet hen i den nærliggende skov ved mine forældres gård. Mine forældre havde ikke kunnet finde mig i flere timer. Da jeg kom tilbage, havde de været helt ude af sig selv, og det endte med, at jeg skulle et par dage ned til min bedstemor, fordi de havde så meget arbejde, der skulle gøres, og ikke havde tid til at rende og lede efter mig.

Min bedstemor og jeg sad inde i hendes tilrøgede stue, for det regnede meget den efterårsferie. Hun pulsede konstant på sin cigaret, og når hun var færdig med en cigaret, tog hun straks en mere af de røde Prince, der var ekstra lange.

Jeg havde fundet en sjov gammel kuglepen i en af hendes mange skuffer i hendes utallige kommoder. Kuglepennen havde en miniaturelandskab inde i den øverste del af røret. Hvad der lignede tre halvnøgne pige-varulve kom ud af en skov, hvis man vendte kuglepennen på hovedet. Det var ganske spøjst.

– Må jeg få den her kuglepen, bedstemor? Spurgte jeg.
– Først skal jeg lige fortælle dig en historie, sagde min bedstemor. – Okay, sagde jeg.

Der var engang en dreng på din alder på dine forældres gård, mange år før vores familie købte gården. Han blev ved med at plage om en sådan ryste-kuglepen, som du sidder med nu. Den havde netop et lille miniaturelandskab inde i den øverste del af røret på pennen, hvor tre halvnøgne pige-varulve kunne rystes ud af en skov. Og det var drengen på gården meget fascineret af. Sådan en måtte han have, koste hvad det ville.

Drengen havde set kuglepennen i en baggårdshandel i Thisted og plagede hele tiden sine forældre, om han ikke godt måtte få sådan en kuglepen. Men dengang var kuglepenne meget dyre, særligt dem med miniaturelandskab indeni, og han skulle derfor først tjene til den, sagde min bedstemor. Hans forældre ville, at han skulle muge ud ved svinene hver anden dag.

Men han gad ikke muge ud ved svinene. For at muge ud ved svinene, skulle drengen gå i den lange rende bag alle svinebåsene og samle halm og lort op i en trillebør og køre det ud på møddingen. Ajle løb nemt ind i træskoene, og tøjet blev ofte gennemsølet af svinenes stinkende lort og urin. Drengen, som følte sig som en rigtig fin dreng, ville komme til at lugte fælt af det, og det var ikke til at vaske stanken af sig igen, efter en tur i svinestaldens bæ-rende.

Når han kom i skolen, ville de andre børn også kunne finde på at råbe; der kommer svinedrengen jo, eller de ville ikke gide at sidde ved siden af ham i klasseværelset. Han ville blive nødt til at sidde for sig selv nede på bagerste række, mens de andre børn, og læreren inklusive, holdt sig for næsen på grund af den uudholdelige stank. Måske ville han endda fået en ordentlig en på siden af hovedet af læreren, fordi han, som læreren ville udtrykke det, ikke havde vasket sig inden han kom i skole. Drengen vidste ikke, hvad han skulle gøre, sagde min bedstemor.

Det var helt uretfærdigt, syntes drengen, og han blev ude af sig selv af vrede og raseri, fortalte min bedstemor. I vildskab løb han ud på marken og hen til skovene, der lå i tæt uigennemtrængelig tåge kun to marker væk fra gården. Han løb ind i skoven og gemte sig for sine forældre. Da mørket faldt på, bestemte drengen sig for at overnatte i skoven.

Ved at overnatte i den uhyggelige skov, kunne drengen rigtigt straffe sin forældre, der sikkert ville være nervøse for ham, tænkte han, når han nu ikke var at finde nogen steder hjemme på gården. Snart faldt han i søvn og begyndte at drømme. Men drømmene var onde og uhyggelige. Han drømte, at han var en del af miniaturelandskabet i kuglepennen med de tre halvnøgne pige-varulve, han ønskede sig så meget.

– Men ville han ikke gerne hjem igen? spurgte jeg.
– Jo, men han var meget sur på sine forældre. Han ville ikke være svinedreng, men hellere have den fine kuglepen med det halv-nøgne pige-varulve, sagde min bedstemor og fortsatte:

Træerne omkring brønden begyndte at bøje sig væk – og PLUDSELIG, stod der tre ulvelignende væsner rundt omkring drengen ved brønden. De havde sylespidse hugtænder, lignede almindelige ulve, men var dobbelt så store og havde et endnu mere bidske udseende end almindelig ulve. Øjnene udstrålede uanede dyriske lyster. Varulvene hylede som nattens forladte pigebørn. De tre varulve havde, fortalte min bedstemor, været tjenestepiger på gården og ville gerne tilbage til gården for at have hævn.

De tre varulve løb nu i ring omkring drengen, hylede som besatte, og han vågnede i en sær uvirkelig døs. Drengen blev først meget bange, men de tre halvnøgne pige-varulve var ikke fuldstændig forvandlet til varulve. De havde stadig noget af deres kvindelige væsen tilbage, som endnu ikke var forvandlet til varulv. Denne sidste rest af kvindelighed brugte de til at trøste drengen, så han faldt lidt til ro.

– Hvorfor er du her, søde dreng? Spurgte varulve-pigerne.

Og så fortalte drengen, hvorfor han var der. Han var løbet hjemmefra, fordi hans skulle muge ud ved svinene og ikke måtte få den dyrebare ryste-kuglepen.

– Hvilken uretfærdighed, sagde varulvene, mens de trøstede ham ved deres barm. Skal vi ikke hjælpe dig med at få hævn? Og det ville drengen gerne have. Hvordan kan vi give dine forældre en lærestreg? Spurgte pige-varulvene den unge dreng. Og han fortalte dem, at hver fredag sloges hans forældre inde i deres seng om natten. Når de var midt i deres brydekamp, ænsede de ingenting omkring sig, og det ville være det bedste tidspunkt at angribe dem. Han havde selv set det gennem nøglehullet, og det var højest forstyrrende for en lille dreng som ham, sagde han.

Så aftalte de tre pige-varulve med drengen, at han skulle gå hjem og lade som ingenting, men om to dage, når det var fuldmåne og netop fredag, skulle han komme til hoveddøren på stuehuset og låse op for varulvene. Og det ville drengen gøre, fortalte min bedstemor.

Drengen gik nu hjem fra skoven, og forældrene blev ovenud lykkelige for at se deres dreng igen. Men det varede ikke længe, så bestemte forældrene, at drengen, som straf for sin flugt og den bekymring, han havde skabt, skulle muge ud hverdag i svinestalden. Drengen sagde ikke noget til det. Han gik nu og godtede sig indvendigt, for om to dage, når det blev fuldmåne og fredag, ville pige-varulvene komme og tage hævn over forældrenes uretfærdighed.

Endelig oprandt fredag nat, hvor det var fuldmåne. Drengen holdt sig vågen og ventede på sit værelse. Gennem sit vindue kunne han se den store mørke skov, som lå kun to marker væk fra gården. Ved to-tiden om natten kunne han pludselig se de tre halvnøgne pige-varulve komme løbende ned mod gården fra skoven. Han skyndte sig ned og låste op for yderdøren, så varulvene kunne komme indenfor i huset, som han havde lovet dem.

Drengen så fra sit vindue, hvordan varulvene rasede rundt i euforisk vildskab, mens de hylede som nattens onde børn, og endelig løb de ind i stuehuset, op ad trapperne. Det var som om de kendte huset. De for hen ad gangen og lige ind i soveværelset til forældrene. Drengen fulgte stille med, og han kunne lige ane, hvad der skete inde i forældrenes soveværelse.

Faren og moren havde som sædvanligt ligget tæt sammen, som drengen havde set mange gange før gennem nøglehullet. De havde ikke noget tøj på. Faren lå ofte presset op mod den øverste del af sengen, mens moren sad overskrævs hen over ham, mens hun vred sig rundt i vildskab.

Ulvene for ind i soveværelset og i et væk for de over forældrene, flænsede dem med deres tænder, der var skarpe som slagterknive. De gik først målrettet efter halsen, og det varme blod bredte sig som et fontæne rundt hele rummet. Da de tre pige-varulve var færdige med deres bytte, slæbte de de lasede menneskekroppe ud på gårdspladsen, hvor de fortærede drengens forældre, rub og stup. Intet var tilbage, forældrene var væk.

Min bedstemor gav tegn til, at det var den historie og tog en ny cigaret.
– Ja, det var det, sådan kan det gå, sagde hun, hvis man ikke tager sig i agt.
– Men hvad skete der med drengen? Spurgte jeg forfærdet.
– Ja, han blev desværre aldrig helt sig selv igen, han blev sendt på børnehjem. Og da han blev voksen, boede han på et særligt asyl, hvor han kom til at lave ryste-kuglepenne, med miniaturelandskaber med halvnøgne pige-varulve inden i. Så på en måde gik hans drøm jo i opfyldelse, sagde min bedstemor.
– Sådan nogle kuglepenne som den her? Spurgte jeg.
– Ja, netop, sagde min bedstemor.
– Men hvor har du den fra? spurgte jeg.
– Ja, det er en helt anden historie, grinede min bedstemor, inden hun tog en ny cigaret. – Efter sigende blev drengen, da han blev voksen, kaldt for ulvemanden, og en dag stak han af fra sit asyl som en fuldt udviklet ulv. Nogen siger, han løb ud i skoven ved dine forældres gård, og at han stadig færdes der i skovene.
– Det er meget uhyggeligt. Jeg skal aldrig mere ud i den skov alene, sagde jeg.
– Vil du ikke have kuglepennen? Spurgte min bedstemor.
– Nej tak, sagde jeg.