Leder man efter et brillant litterært værk, der kan introducere eleverne til den særegne spirituelle indiske stemning– og som ikke mindst er lige til at gå til og overkommelig, så kan man med stor fordel anskaffe sig Arun Kolatkars originale digtsamling Jejuri fra 1974. Digtsamlingen Jejuri er et senmodernistisk engelsksproget hovedværk i verdenslitteraturen med et genuint indisk symbolsprog, som vandt The Commonwealth Poetry Prize i 1977.

Læseren præsenteres i Jejuri for et væld af indiske motiver, der får en til at trække på smilebåndet, fordi der er så mange overraskende komiske og pudsige indskydelse. Arun Kolatkars digtning minder om Frank O’Hara eller John Ashbury, og man finder også træk af surrealisme, ekspressionisme og the Beat Generation – hvis man skal sammenligne – men Jejuri er også et poetisk værk helt i sin egen ret. Jejuri er på en måde mere kosmopolitisk end New York og samtidig fuldstændig landlig, provinsiel – og meget indisk.

Jejuri er både navnet på en indisk landsby og et udtryk for en mental tilstand, og ganske betegnende arriverer vi til landsbyen i det første digt i en af Indiens kendte statsbusser. Herefter beskriver digtene fortløbende forskellige steder og situationer i den lille landsby, centreret omkring templet og det religiøse liv, der altid betragtes med en vis sund skepsis og samtidig ærbødig underfundighed, som fx i digtet ”The Temple Rat”:

”And having noticed
the trace of a smile on the priest’s face,
buried under the grey, week deep beard,
the temple rat

disappears in a corner of the sanctum
just behind the big temple drum.
Not a minute too soon.
Because just then the bell spring into action.”

I Jejuri udspilles komisk dualisme mellem det højttravende transcendente og det afvæbnende herværende. Det hellige bliver hurtigt profaneret og gjort jordisk og hverdagsagtigt i Jejuri – og omvendt.    

Efter endt læsning sidder man tilbage med en stærk sensuel billedsproglig oplevelse, hvor metaforerne får en helt ned i den indiske snavs, men også ind i den ophøjede indiske bevidsthed og sjæl. Trods brillante sprogbilleder er den litterær stil i Jejuri økonomisk og minimalistisk, og samlingen kan læses på alle niveauer i gymnasiet uden større sproglige udfordringer – og med fordel sammen med faget religion.

Man kan også få meget ud af at arbejde med Jejuri ud fra spillet ”Snap Literature”, måske især forinden en studietur til Indien – fordi eleverne får lov at associere og tale om poetiske billeder fra Indien før afrejse. Jejuri er en samling, der lægger op til traditionel digtanalyse med mange tematiske indgangsvinkler: Indien som et gennemspirituelt samfund, modernitet over for tradition og landsbyrødder overfor en mental kosmopolitisme, you can complete the list yourself.   

Anmeldelsen er oprindeligt tryk i Anglo Files 198 – 4.2020